Meget træt baby ..

Hvor blev min lille baby af??

I kender det nok, alle jer som selv har børn. Man går 9 måneder og kan slet ikke vente på at den lille guldklump kommer til verden, og ja det er absolut også det mest fantastiske man nogensinde kan opleve! – Der går 1 uge, 1 måned, 2 måneder, 6 måneder, 9 måneder, 1 år, og som Amelia nu er 1 år og 5 måneder!!! What??? Hvor blev min lille baby af?
Jeg kommer rigtig tit til at tænke på hvordan tiden er gået så stærkt. Jeg føler næste ikke jeg når at opleve hende i den nuværende alder hun er, før hun lige pludselig kan en masse nye ting.
Jeg ved, og tror også andre har oplevet det samme, at man, når de er små og nyfødte synes de er noget så fantastiske og dejlige, og så når der er gået lidt, så glæder man sig til de kan holde hovedet selv, eller sidde selv, snakke, spise selv, kravle, gå, osv osv. Og man glemmer helt at nyde det øjeblik som man er i, og de ting som ens børn kan på det tidspunkt, fordi man hele tiden glæder sig til de næste ting de kan. Og jeg skal da lige hilse og sige at lige så snart de begynder at gå bliver de jo så selvstændige at man helt tænker – hvor blev min lille baby af??

Det synes jeg nu efterhånden er sket en del gange for mig, og nu nyder jeg Amelia som hun er, og tænker ikke så meget over hvad det næste bliver som hun kan. Det skal alt sammen nok komme, og tidsnok. Men hvor går det lige pludselig op for en hvor hurtigt de vokser, og hvor hurtigt selvstændige det bliver. Amelia kan allerede gå selv, tage sko og tøj på (næsten), hun fortæller hvad hun vil og ikke vil, og forstå alt hvad vi siger til hende. Jeg synes det er helt vildt, og har ikke en gang været mor i 2 år. Det er vanvittigt så mange ting der sker bare i løbet af det første år! Så hvis der er nogen kommende mødre der læser med, eller til alle andre – fasten your seatbelt and enjoy the ride! Det går stærkt ! 🙂 Men det er helt fantastisk!

Er super stolt af min lille minitrold, og hun er absolut det bedste der nogensinde er sket for mig, og selvfølgelig hendes far 🙂

Synes lige jeg vil dele nogle billeder af Amelia fra hun var nyfødt og til nu 🙂

IMG_0944

 

DSC00677

IMG_9265

IMG_1553

IMG_0750

IMG_3002

– Isabell. (En stolt og lykkelig mor!)

 

 

1

  • Åhhh jeg kan godt huske den gang hun blev født. Så lille og butte hun var 😉 Tiden går alt for hurtigt. Det er helt vildt! NYD DET!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Meget træt baby ..